Stor skuffelse for Mads Mikkelsen
Den danske film ”Bastarden” med Mads Mikkelsen i hovedrollen var udpeget som det bedste danske bud på en Oscar-vinder i kategorien ”Bedste internationale film”.
Men nu er den danske stjerne og resten af holdet bag filmen blevet slemt skuffede.
”Bastarden” er nemlig ikke blevet nomineret til en Oscar. Det skriver B.T.
Tirsdag blev det offentliggjort, hvilke film der i år skal dyste om en Oscar-pris, og Mads Mikkelsens film er ikke med på listen.
Det danske Oscar-håb er altså blevet slukket.
Mads Mikkelsen kan til gengæld glæde sig over, at han i december vandt det europæiske svar på en Oscar for sin rolle i ”Bastarden”. Det var under European Film Awards i Berlin.
Danmark har dog stadigvæk mulighed for at vinde en Oscar i år. Kortfilmen ”Ridder Lykke” med Jens Jørn Spottag, Jesper Lohmann og Dick Kaysøe på rollelisten er nemlig nomineret i kategorien ”Bedste kortfilm”.
Oscars 2024 afholdes natten mellem den 12. og 13. marts og sendes direkte på TV 2.