Lårlange støvler og glimtende blazerkjole: Charlotte Fich strålede på sin kendte mands store aften
Biografen Imperial dannede rammen for gallapremieren på filmen ”Hammarskjöld”.
Det fik naturligvis en lang række kendte danskere til at dukke op på den røde løber til filmpremieren.
Skuespiller Charlotte Fich var blandt gæsterne.
Hun var nærmest en æresgæst, da det er hendes mand Per Fly, der har instrueret filmen om den svenske FN-politiker Dag Hammarskjöld.
Charlotte Fich stjal opmærksomheden på den røde løber.
Hun var klædt i en smart, sort blazerkjole med glimtende detaljer på reverset, der var prydet med hvide og sorte similisten.
Den 62-årige havde til den elegante kjole taget et par lange støvler, hvis farve matchede med trøjen, hun havde under sin kjole.
Kjolen var fra mærket Rotate, mens støvlerne er fra luksusmærket Max Mara, fortalte skuespilleren til BILLED-BLADET.
Hun kunne samtidig fortælle, at hun var skyndt sig til premieren fra Det Kongelige Teater, hvor hun for tiden spiller med i ”Den lille havfrue”.