Det havde man ikke set komme: James Price og hustruen overrasker med nyt projekt
James Price er kendt som tv-kok og kapelmester, men snart får han en ny titel.
Sammen med hustruen Anette har han nemlig kastet sig ud i et nyt projekt, der nok vil overraske de fleste.
64-årige James Price og hans hustru debuterer nemlig som krimiforfattere til efteråret.
Det oplyser han selv i et opslag på Instagram, hvor han har delt Gutkind Forlags pressemeddelelse om parrets nye bog.
James Price og Anette har skrevet en krimi med titlen ”Det røgede lig”, der udkommer den 7. oktober.
”Det røgede lig” foregår på Bornholm, hvor en mangemillionær findes myrdet i Gudhjem Røgeri.
Det bliver en sag for den madglade efterforsker Michael Bjørnholt og hans toptrænede kollega Anna Lind.
James og Anette Prices nye bog beskrives som en hyggelig og uhyggelig krimi om mad, mord og mysterier.
Klik her for at se et billede af det nyslåede forfatterpar og deres nye krimi.