Anna Stokholm løj for kæresten i to måneder - sådan lykkedes det
Det er stort at fylde 40, men da Simon Stenspil havde rund fødselsdag mandag den 26. juni havde han ikke planlagt en stor fejring.
Det havde kæresten Anna Stokholm til gengæld – og han anede ikke noget om det.
- Vi skal lige snakke om, hvordan Anna kunne holde det hemmeligt i to måneder, uden jeg vidste noget som helst. Det er helt vildt, fortalte skuespilleren fuld af beundring, da han og kæresten forleden var til premiere på musikforestillingen ”NATASJA”.
- Jeg var også vågen til klokken to hver nat for at få det til at lykkes og skrive mails og koordinere. Det var det hele værd, fortalte Anna Stokholm om den store fødselsdagsfejring.
- Det er sådan en fest, man kun hører om og drømmer om, at nogen skal holde for én en dag. Jeg har tænkt, jeg var lidt ked af, jeg ikke har reddet verden eller noget. Jeg var i tvivl om, hvad jeg havde præsteret i mit liv, og så gik det op for mig, at jeg har 200 mennesker, der gider komme og fejre mig på min fødselsdag en fucking mandag. Det er hands down det vildeste, jeg har prøvet, fortæller Simon Stenspil om den fantastiske dag.
Klik her og se, hvor overrasket skuespilleren blev, da kæreste, venner og familie overraskede ham med en kæmpe surprisefest.