Cecilie Stenspil sender sød fødselsdagshilsen til sin kendte lillebror efter vild surprisefest
Cecilie Stenspil var med til at give sin lillebror, Simon Stenspil, en kæmpe overraskelse på hans 40-års fødselsdag.
Skuespilleren fyldte rundt mandag den 26. juni, og på netop denne dag havde hans kæreste, Anna Stokholm, arrangeret en kæmpe surprisefest med 200 venner og familiemedlemmer.
To dage senere har hans søster, 43-årige Cecilie Stenspil, nu delt en sød fødselsdagshilsen på Instagram.
I opslaget sender hun et stort tillykke og masser af kærlighed afsted til sin lillebror og takker ham for, at hun måtte være med til at fejre ham, selv om han slet ikke vidste, at han skulle til sin egen fest på en mandag aften.
”Badehotellet”-stjernen skriver i sin hilsen, at det var dejligt at dele dagen sammen med ham og hans mange venner.
Det gav samtidig gæsterne mulighed for at give Simon Stenpil noget af al den kærlighed og omsorg tilbage, som han normalt giver til andre.
Cecilie Stenspil slutter Instagram-opslaget af med at forsikre sin lillebror om, at det er fedt at være i 40’erne, for nu begynder festen først rigtigt!
Hun har også delt et billede af Simon Stenspil fra fødselsdagen, der kan ses her.
Her ses det kendte søskendepar for nogle år siden.