Jeanette Ottesen og Marco Loughran: Dette holder vi for os selv
Lykken er gjort hjemme hos Jeanette Ottesen og Marco Loughran.
Til september venter de deres andet barn, som gør fireårige Billie-Mai til storesøster.
Afslører ikke alt
Det var i slutningen af marts, at Jeanette Ottesen afslørede, at hun var gravid igen.
Hun afslørede, at den lille ny ventes at ankomme til september, men der er også ting ved graviditeten, som de ikke har delt offentligt.
- Vi har ikke afsløret kønnet, og det forbliver hemmeligt lidt endnu, fortalte Jeanette Ottesen til BILLED-BLADET, der mødte hende til Danish Beauty Awards 2022.
Derudover har parret også talt om navne til den lille ny, men heller ikke det ønsker de at dele endnu.
Stolt storesøster
Parret har i forvejen datteren Billie-Mai, og hun glæder sig helt vildt til at kunne kalde sig storesøster.
- Billie bliver ved med spørge, hvornår babyen kommer ud, og så siger jeg, at der er lang tid til endnu, for mor skal være rigtig stor, før babyen kommer ud. Det er svært at forklare hende hvordan og hvorledes, men hun glæder sig rigtigt meget til at blive storesøster, fortalte Jeanette Ottesen.
Hun delte også, at hun er godt halvvejs i sin graviditet.