Victoria og Daniel groft udnyttet
For Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel er det helt utænkeligt at optræde i reklamer af kommerciel art, og derfor vakte det opsigt, da en kinesisk ejendomsmæglerkæde udnyttede de royale svenske profiler for et par år siden.
Victoria og Daniel på plakat i Guangzhou
På en kæmpe reklamevæg på en bygning i Kina kunne man for et par siden se Victoria og Daniel, og det var faktisk en dansk journalist fra Politiken, som opdagede problemet i millionbyen Guangzhou i det sydlige Kina.
Det svenske kongehus blev informeret om problemet, og så tog man hurtigt affære.
Plakaten blev pillet ned
– Vores juridiske rådgivere håndterer sagen, sagde det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren i den forbindelse til den svenske avis Expressen.
Den kæmpestore reklameplakat i Kina med Victoria og Daniel blev herefter pillet ned.