11. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Undrede du dig også? Derfor forsvandt dronning Silvia pludselig på stor festdag

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix
Dronning Silvia deltog i går i åbningen af Riksdagen, men da dagen skulle rundes af med en forestilling i Operaen, var dronning Silvia pludselig forsvundet. Det var der dog en god grund til.

I går var en stor svensk festdag, da Riksdagen i Stockholm blev åbnet.

I den forbindelse deltog stort set hele den svenske kongefamilie. På programmet var først en gudstjeneste i Storkyrkan, hvorefter turen gik hen til åbningen af Riksdagen, der er Sveriges parlament.

Om aftenen stod den så på en festforestilling i Operaen, men her glimrede én person ved sit fravær.

For dronning Silvia, der ellers deltog i både gudstjenesten og åbningen af Riksdagen, var således ikke til stede i Operaen.

Dronning Silvia ses her i forbindelse med åbningen af Riksdagen.
Dronning Silvia ses her i forbindelse med åbningen af Riksdagen.
Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix

Det var ellers planen, at hun skulle deltage sammen med kong Carl Gustaf, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip, prinsesse Sofia, prinsesse Madeleine og Chris O'Neill, men pludselig var hun væk.

Det undrede naturligvis mange, men nu er mysteriet opklaret.

Hoffet fortæller således til Svensk Damtidning, at dronning Silvia måtte melde afbud på grund af en forkølelse.

Læs mere om: