Svenskerne undrer sig: Kan det virkelig være sandt?
Kong Carl Gustaf har fået sine landsmænd og -kvinder til at undre sig.
Kan det virkelig være kongen, der forleden trykkede speederen i bund og kørte ca. 140 km i timen i sin fine BMW-bil på motorvejen i området nær Stenhammar Slot?
Kong Carl Gustaf susede forbi
En helt almindelig svensk herre, der blev overhalet af den royale bil siger, at han så kong Carl Gustaf bag rattet, da den royale BMW susede forbi ham.
Det er den svenske avis Expressen, der skriver historien, og kilden i bilen, der selv kørte med ca. 110 km i timen så kongen køre meget stærkt, havde allerede inden overhalingen identificeret føreren af den royale BMW som kong Carl Gustaf
– Kongens bil blæste bogstaveligt talt forbi mig, siger Expressens kilde, der desuden mener, at den royale bil med kongen bag rattet må have holdt en hastighed på i hvert fald 140 km i timen, og det er et stykke over den maksimalt tilladte hastighed.
Tavshed fra kongehuset
Situationen fandt sted nær Stenhammar Slot, som kongen og dronning Silvia bruger som deres landsted.
Fra kongehusets kommunikationschef Margareta Thorgren lyder det til Expressen, at man ingen kommentarer har til bil-historien.