Sofia og Carl Philip overrasker til sommerfest
På en dejlig svensk sommeraften med både sol, vind og regn dukkede prinsesse Sofia og prins Carl Philip noget overraskende op til en festlig begivenhed ved Sollidenscenen på Öland.
Sofia og Carl Philip havde Julian med
Sangerinden Lisa Nilsson gav koncert, og kong Carl Gustaf og dronning Silvia havde allerede sat sig til rette for at lytte til Nilssons silkebløde soulrøst, da de pludselig fik selskab på de royale pladser.
Sofia og Carl Philip kom lige inden koncertstart, og det var måske ikke den store overraskelse for kongeparret, men for de øvrige blandt publikum var det en herlig overraskelse at se Carl Philip og Sofia, som tilmed havde deres yngste søn prins Julian med.
Hilste på Lisa Nilsson
Efter koncerten hyggede de kongelige sig sammen, og der blev også lige tid til at hilse på sangerinden Lisa Nilsson.