Sammen med bror og søster: Prinsesse Madeleine gør comeback på slottet
Kong Carl Gustafs jubilæumsfejring er i fuld gang.
Onsdag blev hans 50 år på tronen markeret ved en flot reception på slottet, og her gjorde kongens yngste comeback.
Prinsesse Madeleine, 41, har været hjemme i Florida de sidste par uger, men i dag sluttede hun sig til sine søskende og sin svoger i Stockholm.
Det skriver Svensk Dam.
Prinsessen, der var klædt i en lang frakke, ankom med sin bror, prins Carl Philip. Mens storesøster, kronprinsesse Victoria, kom arm i arm med sin ægtemand, prins Daniel.
Under receptionen overværede hun sammen med resten af familien, da hendes far fik overrakt regeringens gave – intet mindre end et otte kvadratmeter stor gobelin, der er lavet efter en akvarel af kunstneren Lars Lerin.
Torsdag fortsætter fejringen, hvor prinsesse Madeleine vil deltage sammen med sin mand Chris O’Neill.