25. okt. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Problemerne skal frem i lyset: Kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victoria til vigtigt møde på slottet

Kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victoria
Kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victoria
Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
For Sveriges kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf er det af stor betydning at få talt åbent om alvorlige problemer på et kompliceret område.

Det kongelige slot i Stockholm har denne uge dannet rammen om en meget vigtig begivenhed med kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf i et par af de bærende roller.

Tidligere på ugen deltog kongen og kronprinsessen i 2024-udgaven af Global Child Forum.

Det særlige forum er stiftet af kongefamilien og samler hvert år erhvervsledere og andre interessenter.

Målet er at sætte fokus på de mest presserende spørgsmål og udfordringer i forbindelse med børns rettigheder.

Victoria og Carl Gustaf talte om problemerne

På slottet var både kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf meget engagerede, da diskussionerne først for alvor tog fart ved de runde borde.

For kongen og kronprinsessen og de øvrige deltagere i Global Child Forum er det vigtigt, at alle problemer i forbindelse med børns rettigheder kommer frem i lyset, så der kan komme løsninger i spil.

Også dronning Silvia og prinsesse Madeleine er meget optaget af børns rettigheder, og de arbejder med dette område i deres organsation World Childhood Foundation, som har hovedkvarter i New York i USA.

Læs mere om: