Prinsesse Christina bekræfter: Nu er det slut
Kong Carl Gustafs storesøster, prinsesse Christina, 80, er lige nu aktuel med den nye biografi ”Joséphine. Avlägsen i tid – men nära mig” om dronning Ingrids tipoldemor.
Sammen med kulturskribent Carl Otto Werkelid har prinsessen skrevet et fascinerende portræt af Joséphine, der var dronning af Norge og Sverige fra 1844 til 1859.
Nu er det slut
Bogen om dronning Joséphine er prinsessens tredje i samarbejde med Carl Otto Werkelid, og også den sidste.
Således svarer prinsessen kort og præcist på BILLED-BLADETs spørgsmål om, hvorvidt hun har planer om at skrive flere bøger om kongelige emner?
- Nej. Nu kommer der ikke flere, lyder det fra hende på BILLED-BLADETs spørgsmål.
Flittig forfatter
Prinsessen har tidligere udgivet bøgerne ”Hon kallades Daisy: att finna en farmor” fra 2020 om dronning Ingrids mor, kronprinsesse Margareta af Sverige, og ”Dagar på Drottningholm” fra 2016 om livet på det svenske slot Drottningholm udenfor Stockholm.
Du kan læse hele det store eksklusive interview med prinsesse Christina i det nye nummer af BILLED-BLADET: