Prinsen slår til: Daniel tyvstarter Victorias fest med stil
Kronprinsesse Victoria fylder i morgen, torsdag den 14. juli, 45 år, og det fejres med flere festlige begivenheder på Öland.
Prins Daniel slår til
Allerede her til formiddag har Victorias mand prins Daniel dog tyvstartet den royale fødselsdagsfest med en runde VIP-golf på den fornemt anlagte bane på Öland.
Prins Daniel har ifølge mediet Svensk Damtidning slået ud på første hul med stil, og han er til fødslsdags-golfrunden, den såkaldte Vicoria-golf, i godt selskab med blandt andre den kendte svenske tv-vært Peter Jihde.
En haj til golf
Daniel er en haj til golf, og han var i rigtig fint humør i solen på den lokale golfbane, som han efterhånden kender som sin egen baghave på Haga Slot.
I morgen går det for alvor løs med fødselsdagsmarkering for Victoria ved Solliden Slot og med karetkørsel samt friluftskoncert ved Borgholms Slotsruin.