26. feb. 2019
Af Ulrik Ulriksen
Prins Oscar legede brandmand sammen med far
Prins Daniel og prins Oscar. Indsat; prins Oscar med brandhjelm.
Foto: Anna Lena Ahlström / Kungahuset og privat
Prins Daniel tog sin søn, prins Oscar, med på et helt specielt besøg, der gjorde et stort indtryk på dem begge.
Sveriges prins Oscar, som fylder tre år 2. marts, var i sit es, da han sammen med farmand prins Daniel besøgte Brännkyrka Brandstation.
Den lille prins så imponeret ud på de fine billeder, som det svenske kongehus har lagt op på de sociale medier.
Brandmand Oscar i aktion
Det var især et hit, at han fik lov til at bære en ægte brandmandshjelm.
På et af billederne poserer den royale brandmand inde ved en af korpsets flotte røde sprøjtebiler.
På et andet billede får Oscar og prins Daniel et løft med brandstigen i selskab med en af stationens seje gutter.
Daniel nød besøget
Netop turen med stigen gjorde et stort indtryk på Oscar, og det så bestemt også ud som om, at hans far prins Daniel syntes, at det var ret spændende.