27. aug. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Prins Daniel løfter sløret for svær tid med sygdom

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: Anna Lena Ahlström / Kungahuset
I et populært program på svensk TV har prins Daniel løftet sløret for sine bekymringer i en svær tid præget af sygdom og operation. Daniel frygtede blandt andet, at han og kronprinsesse Victoria ikke ville kunne få børn.

En medfødt nyresygdom tvang i 2009 prins Daniel til en stor operation. En transplantation var eneste udvej. Først skulle lægerne finde en nyre, der passede til Prins Daniel, og det blev hans far Olle Westling, der endte med at donere en nyre til sin søn.

Mandag var netop nyresygdommen hovedtemaet, da prins Daniel kunne opleves på svensk TV i programmet ”Spørg doktoren”.

Prins Daniel bekymret

Daniel, der blev gift med kronprinsesse Victoria i 2010, fortalte på TV om tiden efter operationen, og han udtrykte desuden bekymring for, om sygdommen og transplantation kunne komme til at forhindre ham i at blive far.

Perioden var meget hård for Daniel. Heldigvis lykkedes det Daniel og hans Victoria at få sunde og raske børn sammen.

Meget taknemmelig for børn

– Taknemmeligheden er der stadig. Jeg er utroligt lykkelig for, at jeg har fået børn. Det var jo en helt anden situation inden. Da kunne man måske være urolig, lyder det i programmet fra Daniel, der sammen med kronprinsesse Victoria har børnene prinsesse Estelle og prins Oscar.

Se Estelle og Oscar hygge sig til Victoriadagen i galleriet herunder:

GALLERI: Estelle og Oscar hyggede til Victoriadagen (foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: