Mor og far ved sin side: Prinsesse Estelle var et stort smil, da hendes park blev en skulptur rigere
Vejret viste sig fra sin flotteste side, da prins Daniel torsdag indviede en ny skulptur.
Det afslører en video på Kungahusets Instagram.
Skulpturen har fået den helt særlige placering i prinsesse Estelles skulpturpark ved Djurgården.
Det er den femte skulptur, som bliver en del af skulpturparken.
Prinsen var ikke alene.
Han havde nemlig det skønneste selskab i form af sin hustru kronprinsesse Victoria og deres datter prinsesse Estelle, som parken er opkaldt efter.
Det nye værk er skabt af den italienske kunstner Giuseppe Penone, som prins Daniel udtrykte sin taknemlig over for i sin tale til indvielsen.
- Jeg tror på, at enhver generation et ansvar for at sætte præg på dens tid for fremtidige generationer. Prinsesse Estelles skulpturpark er vores bidrag til historien om det tidlige 21. århundrede. ”The inner flow of life” er navnet på dette pragtfulde kunstværk lavet af den fantastiske kunstner Giuseppe Penone. Vi er beæret over, at du har takket ja til vores invitation til at kreere en skulptur til denne park. Tusind tak for det, lød det fra prins Daniel.
Ved indvielsen blev et nyt stykke musik kreeret specielt til arrangementet spiller af komponist og pianist Daniel Bengtson. Stykket er tilegnet til skulpturen.
Af videoen fremgår det at prinsesse Estelle glad hilser på flere heriblandt kunstneren Giuseppe Penone.
Prinsesse Estelle matchede sin mor kronprinsesse Victoria fint i matchende hvide kjoler. Dog var der blomstermønster på prinsessens.