30. jan. 2024
Af Sofie Nymand

Macron havde flot gave med fra Frankrig: Victoria, Daniel, Carl Philip og Sofia får nye titler

Kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Der blev udvekslet gaver, da den franske præsident besøgte kongefamilien i Stockholm.

I øjeblikket besøger den franske præsident og hustruen Brigitte Macron den svenske kongefamilie i Stockholm.

Emmanuel Macron er i øjeblikket på et to dages statsbesøg, og tirsdag blev han modtaget på det kongelige slot i Stockholm, og han kom ikke tomhændet.

Det svenske kongehus skriver i en pressemeddelelse, at præsidenten udnævnte Sveriges tronfølger, kronprinsesse Victoria, til storofficer af Æreslegionen. Kronprinsessen har i forvejen Storkorset af Den Nationale Fortjenstorden.

Det samme gjorde hendes mand, prins Daniel, broderen prins Carl Philip og svigerinden prinsessen Sofia, der nu alle kan kalde sig storofficer af Æreslegionen.

Macron var dog ikke den eneste, der havde en fornem gave med i anledningens af besøget. Kong Carl Gustaf tildelte det franske statsoverhoved Sveriges fornemste ridderorden, Serafimerordenen – Sveriges pendant til Elefantordenen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-30/20240130-122134-4-6400x4264ma.jpg
Foto: Claudio Bresciani/AFP/Ritzau Scanpix

Efter ordensudvekslingen inviterede kongeparret deres franske gæster til frokost på slottet.

Med stor sandsynlighed ser vi ordenerne blive båret for første gang senere i aften, hvor kong Carl Gustaf og dronning Silvia byder indenfor i Karl XI’s galleri til gallamiddag.

Læs mere om: