Kronprinsesse Victoria i fortryllende forårslook på rejse til Bangladesh
I disse dage er Sveriges kronprinsesse Victoria på et fire dage langt officielt besøg i Bangladesh i forbindelse med sin rolle som ambassadør for UNDP.
Besøget har en lang række programpunkter, og kronprinsesse Victoria skal blandt andet på flere virksomhedsbesøg.
Mandag aften var kronprinsessen gæst ved en officiel middag, hvor Bangladeshs premierminister Sheikh Hasina også var med.
Til middagen strålede kronprinsesse Victoria i den fineste forårskjole med blomsterprint.
Ifølge den kongelige modeblog UFO No More var den fine kjole fra svenske By Malina, der er et af Victorias fortrukne brands. Kjolen var stylet med pumps fra Gianvito Rossi samt en clutch i guld fra Anya Hindmarch.
Kronprinsessen bar desuden en af sine yndlingshalskæder fra Engelbert Stockholm og et par fine guldøreringe med diamanter og blomsterdetaljer fra Kreuger.