14. aug. 2021
Af Christinna Braun

Kongelig barnedåb i Sverige: Receptionen er aflyst

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip. 
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip.
Foto: Hanne Juul
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia holder lørdag barnedåb for deres søn Julian, men den efterfølgende reception er blevet aflyst.

Der er fest på programmet i den svenske kongefamilie lørdag den 14. august, hvor lille prins Julian – søn af prins Carl Philip og prinsesse Sofia – skal døbes.

Barnedåben finder sted i Drottningholm Slotskirke kl 12, og det var meningen, at der efterfølgende skulle finde en reception sted på slottet, hvor kong Carl Gustaf og dronning Silvia var værter.

Denne reception er aflyst, meddeler det svenske hof til BILLED-BLADET.

Det sker på grund af smittefare i forbindelse med coronavirus, oplyser hoffet og tilføjer, at der i stedet finder en privat frokost sted.

Her vil den kongelige familie og de fem faddere deltage.

Læs mere om: