2. sep. 2024
Af Sofie Nymand

Kongehuset med ny melding om prinsesse Madeleine: Det sker for første gang siden hjemkomsten

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine
Foto: Hanne Juul
I juni flyttede prinsesse Madeleine hjem til Sverige efter flere år i udlandet. Nu kommer kongehuset med en udmelding, der kan tyde på nye tider for den hjemvendte prinsesse.

Prinsesse Madeleine har de senere år bevidst valgt de kongelige forpligtelser fra.

Ja, det er faktisk ikke meget, man har set til prinsessen – udover til større arrangementer og familiebegivenheder. Dette skyldtes dels, at prinsessen i en årrække har boet i udlandet, og dels at hun har haft små børn, som hun ville give sin fulde opmærksomhed.

Men nu er hun tilbage i Sverige, og børnene har alle ramt skolealderen. Og med kongehusets nye udmelding, er der noget, der tyder på, at prinsessen så småt er ved at påtage sig flere kongelige opgaver.

For det er ikke ofte, at prinsesse Madeleines navn fremgår i den kongelige kalender, men det gør det nu. Og for første gang siden sin hjemkomst skal prinsessen nu på arbejde.

I det kongelige program fremgår det, at prinsessen Madeleine den 11. september deltager i World Childhood Foundations bestyrelsesmøde.

Mødet finder sted i Stockholm, og også dronning Silvia vil være til stede.

Det er ikke usædvanligt, at prinsesse Madeleine deltager i arrangementer med netop World Childhood Foundation, som i 1999 blev stiftet af dronning Silvia. Når organisationen afholder deres årlige velgørenhedsgalla i New York, plejer prinsessen at føre an på den røde løber.

Det er dog atypisk, at prinsessen deltager i bestyrelsesmødet i Stockholm. De seneste år er det kun dronning Silvia, som har siddet med ved bordet.

Modsat sine kongelige familiemedlemmer modtager prinsesse Madelene ikke fuld apanage. Derimod lønnes hun efter de konkrete opgaver, hun udfører for kongehuset. Derfor er hun heller ikke forpligtet til at repræsentere det svenske kongehus.

Læs mere om: