13. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Fejringen af kong Carl Gustaf er begyndt: Flere gaver skiller sig ud

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf. 
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf.
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix
Kong Carl Gustaf kan i denne uge fejre 50-års regeringsjubilæum, og i anledning af den store dag har han onsdag modtaget en række personlige gaver.

Det er de færreste forundt at kunne fejre 50-års jubilæum, men det kan Sveriges konge i denne uge.

Fredag den 15. september er det præcis 50 år siden, at Carl Gustaf overtog tronen.

Regeringsjubilæet fejres i stor stil både torsdag og fredag, men allerede onsdag begyndte markeringen af den store dag.

På det kongelige slot har kong Carl Gustaf og dronning Silvia nemlig haft besøg af en række forskellige organisationer, virksomheder og lignende, som alle har været forbi for at ønske tillykke og give kongen en personlig gave i anledning af jubilæet.

Der var flere interessante gaver iblandt, og for eksempel har kong Carl Gustaf i anledning af sin store dag nu fået et speciallavet slips, en bamse, balloner, et nyt portræt, nogle bøger og et signeret partitur.

Se billederne af nogle af kong Carl Gustafs mange gaver i galleriet herunder:

Gaver til kong Carl Gustaf onsdag 13. september i anledning af regeringsjubilæet

Læs mere om: