Farfar fik et kæmpe knus: Dejligt øjeblik med kong Carl Gustaf og barnebarn på balkonen
Tirsdag trådte kong Carl Gustaf ud på balkonen i anledningen af sin 78-års fødselsdag.
Fejringen fandt sted på Det Kongelige Slot i Stockholm, hvor kongen var omgivet af sin familie. Og særligt vakte det opsigt, at de fem af kongens otte børnebørn, som bor i Sverige, var med til at fejre ham.
Humøret var højt hos børnebørnene, Estelle, Oscar, Alexander, Gabriel og Julian. Og der opstod flere små søde øjeblikke på balkonen – særligt, da 6-årige prins Gabriel kastede sig i armene på kongen og gav ham et ordentligt fødselsdagskram. Imens mor, prinsesse Sofia, smilende betragtede farfar og barnebarn.
Der var generelt gang i de fem børn, som hyggede sig i forårssolen og vinkede til de fremmødte på slotspladsen.
Det smittede af på de voksne, som betragtede de kongelige krudtugler, og resulterede i store smil.
Se flere billeder fra dagen her: