11. sep. 2023
Af Marianne Singer

Far kunne ikke være mere stolt: Prinsesse Estelle gjorde ligesom prins Christian

Prinsesse Estelle
Prinsesse Estelle.
Foto: Ritzau/Scanpix
En glædesstrålende prins Daniel tog imod og overrakte sin 11-årige datter, prinsesse Estelle, en flot medalje, da hun søndag deltog i hans løb i Hagaparken. Ligesom også kronprinsesse Mary tog imod prins Christian i 2013.

Smilet kunne næsten ikke blive større hos prins Daniel, da han stolt tog imod sin 11-årige datter prinsesse Estelle søndag, efter at hun havde gennemført i "Prins Daniels Lopp" i Hagaparken.

Prins Daniel
Prins Daniel overrækker prinsesse Estelle den velfortjente medalje efter et velgennemført løb.
Foto: Mischa Schoemaker/Ritzau Scanpix

Løbet fandt sted i forbindelse med Pep Dagen i Hagaparken, hvor alle børn født mellem 2011 og 2017 kunne deltage.

Generation Pep arbejder for at alle børn og unge i Sverige skal have mulighed for at leve et aktivt og sundt liv.

Vækker minder

Det søde billede af far og datter ved målstregen vækker minder om dengang prins Christian i 2013 løb med i sin mor, kronprinsesse Marys løb, Fri for Mobberi Børnestafetten i København.

Her stod også en stolt kronprinsesse Mary klar med en medalje til sin søn og de mange andre løbere, der deltog i arrangementet af Mary Fonden og Red Barnet.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary uddeler som protektor i Mary Fondens og Red Barnets "Fri for Mobberi"-stafet i Fælledparken i København en medalje til prins Christian.
Foto: Ole Bjørk
Kronprinsesse Mary
Foto: Ole Bjørk
Kronprinsesse Mary
Foto: Ole Bjørk
Prins Christian
Syv-årige prins Christian med sin medalje efter et veloverstået løb i Fælledparken.
Foto: Ole Bjørk

Læs mere om: