Fantastisk video fra slottet: Victoria og Sofia i højt humør til gallamiddag
Humøret var højt hos kronprinsesse Victoria, prinsesse Sofia og dronning Silvia og hos herrerne i den svenske kongelige familie, da der var modtagelse af gæster til årets store gallamiddag på slottet i Stockholm søndag aften.
I aftes bød kong Carl Gustaf således Nobelprisvinderne på middag på slottet, og det blev et brag af en fornem fest med delikat mad på bordet og udsøgt vin i glassene..
Kongen og Victoria og de andre tog imod med stil
Da den traditionsrige middag har været aflyst de seneste par år på grund af corona, var også prisvinderne fra 2020, 2021 og 2022 med til gallamiddagen.
Aftenen blev indledt helt perfekt med, at den kongelige familie tog imod alle gæsterne, og på det svenske kongehus officielle Instagramprofil kan man se en fantastisk video fra modtagelsen.
Efter modtagelsen nød den royale familie og Nobelprisvinderne en middag i Karl XI’s galleri sammen med de andre inviterede gæster og repræsentanter for regeringen, diplomatiet og Nobelstiftelsen med flere.