Det er ikke helt glemt: Nyt uhyggeligt billede af prinsessesøstre
Efter mange år i udlandet flyttede prinsesse Madeleine og hendes familie hjem til Sverige i sommer.
Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill ønskede at give deres tre børn, prinsesse Leonore, 10, prins Nicolas, 9, og prinsesse Adrienne, 6, en svensk skolegang efter at have boet i den amerikanske stat Florida siden 2018.
Familien boede før det i London.
Prinsesse Madeleine har på sin Instagramprofil delt et nyt billede af døtrene, og det står helt klart, at familien ikke har glemt, hvordan man fejrer højtider i USA.
I hvert fald har Madeleine delt et billede af døtrene Leonore og Adrienne i fuld udklædning til Halloween, som fejres stort i USA og rundt omkring i verden.
Seksårige prinsesse Adrienne ses med rød kjole og rød sløjfe i håret samt uhyggelig sminke, mens storesøster Leonore, 10, er helt i hvidt og malet i ansigtet.
”Det er en uhyggelig halloween i år”, skriver prinsesse Madeleine til billedet.
Hverken Madeleines mand eller søn er med på billedet, og prinsessen har tidligere kommenteret deres fravær.