Den svenske kronprinsessefamilie er på plads: Derfor skal vi holde øje med Sveriges venskabskamp
Mens de danske fodboldherrer netop er ankommet til Brøndby Stadion, hvor de lørdag aften spiller testkamp mod Norge, så er Sverige, som Danmark slog onsdag i Parken, i fuld gang i Friends Arena ved Stockholm, hvor modstanderen i dag er Serbien.
Her tørner de to nationer sammen i en venskabskamp, og ifølge Aftonbladet er kronprinsesse Victoria, prins Daniel og deres to børn prinsesse Estelle og prins Oscar blandt tilskuerne.
Der er altså royal opbakning til de svenske landsholdsherrer, der i skrivende stund er bagud 0-3.
Og mon ikke den danske landsholdstræner Kasper Hjulmand holder øje med kampen i det svenske? Danmarks tredje gruppekamp til EM, der starter den 14. juni, er netop mod Serbien, så her er altså en god mulighed for at lure lidt på den kommende EM-modstander.