22. jun. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dejligt nyt inden stor fejring: Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill deltager!

Chris O'Neill og prinsesse Madeleine. 
Chris O'Neill og prinsesse Madeleine.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill kan se frem til en stor begivenhed i den kongelige familie.

Med et lille års forsinkelse er prinsesse Madeleine og Chris O’Neill endelig flyttet hjem til Sverige efter mange år i udlandet.

Parret er sammen med deres tre børn, prins Nicolas, prinsesse Leonore og prinsesse Adrienne, i gang med at flytte fra Florida.

I sidste uge landede prinsessen i den svenske hovedstad sammen med sine børn, og i næste uge bliver de genforenet med Chris O’Neill.

Kort tid efter fylder Chris O’Neill 50 år, og ifølge kongehuset bliver det fejret privat sammen med familien i Sverige.

Men det er ikke det eneste, som prinsesse Madeleine og Chris O’Neill kan se frem til at fejre sammen med resten af den kongelige familie.

En pressemeddelelse fra det svenske kongehus afslører nemlig, at de skal deltage i fejringen af kronprinsesse Victorias fødselsdag den 14. juli.

Når kronprinsessen fylder 47 år, bliver det blandt andet fejret med en festlig koncert i Borgholm Slotsruin.

Til alles store glæde vil hele den svenske kongelige familie være samlet i den særlige anledning, som helt sikkert bliver festlig affære.

Læs mere om: