15. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

De fleste kongelige forlod balkonen - så skete der noget dybt rørende

Prinsesse Madeleine, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Prinsesse Madeleine, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: Hanne Juul
Et rørende øjeblik opstod, da de fleste kongelige ellers havde forladt balkonen

Det bliver i denne uge fejret i stor stil, at Sveriges kong Carl Gustaf har siddet på tronen som landets monark i 50 år.

Til regeringsjubilæummet deltager blandt andet kongelige gæster fra Danmark og Norge.

Den officielle dato, hvor kong Carl Gustaf blev indsat som konge, var den 15. september 1973, og i dag, præcis 50 år senere, startede den svenske konge og alle hans gæster dagen ud med en taksigelsesgudstjeneste i slotskirken.

Efterfølgende skulle kong Carl Gustaf og prins Carl Philip deltage i vagtskiftet foran slottet, og samtidig viste resten af familien sig på balkonen.

Til stor overraskelse var det dog ikke blot de svenske kongelige, der smilede og vinkede fra balkonen. Også de konglige gæster fra Danmark og Norge trådte ud på balkonen - og det var ikke på forhånd blevet oplyst, at det ville ske.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-15/_han4297.jpg
Kongelige på balkonen til vagtskifte på det kongelige slot på Stockholms Slot i anledning af kong Carl Gustaf 50-års regeringsjubilæum.
Foto: Hanne Juul

Efterhånden som vagtskiftet var ved at slutte, forlod flere kongelige balkonen igen.

Men tilbage var blandt andre dronning Silvia.

BILLED-BLADETs reporter, som er til stede i slotsgården, oplevede, at et rørende øjeblik opstod, da dronningen stod tilbage på balkonen i et særligt øjeblik og så stolt ud, mens hun var omgivet af to af sine børn, prinsesse Madeleine og kronprinsesse Victoria.

Kronprinsesse Victorias mand, prins Daniel, blev også på balkonen ved sin hustrus side.

Der blev gisnet om, at kong Carl Gustaf og Carl Phillip ville tilslutte sig resten af familien, så snart vagskiftet var ovre, og dermed fuldende familieøjeblikket på balkonen - og rigtigt nok, ikke længe efter dukkede også kongen og prinsen op på altanen.

Også prinsesse Madeleines mand, Christopher O'Neill, og prins Carl Phillips hustru, prinsesse Sofia, viste sig på balkonen for at være sammen med resten af familien.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-15/_jsu7475-1.jpg
Prinsesse Madeleine, dronning Silvia, Christopher O'Neill, kong Carl Gustaf, prinsesse Sofia, prins Carl Phillip og kronprinsesse Victoria
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: