Aldrig sket før: Derfor var prins Julians dåb historisk
Det var en på alle måder historisk kongelig dåb, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia lørdag lod deres yngste søn, prins Julian, døbe i Drottningholms slotskirke.
Prinseparrets tredje barn er nemlig det første kongelige barn, der er blevet døbt, efter at kong Carl Gustaf den 7. oktober 2019 besluttede, at prinsesse Madeleine samt prins Carl Philips børn ikke længere hører til kongehuset og ikke længere er kongelige højheder.
Reagerede positivt
Prinseparret reagerede dengang positivt på ændringen og skrev på deres Instagram-profil, at det vil give deres sønner mere frie valgmuligheder i livet.
Ingen salut
Ændringen har blandt andet betydet, at prins Julians dåb lørdag ikke blev markeret med en salut på 21 skud fra Skeppsholmens salutstation, som det ellers er tradition, nu hvor barnet ikke er en del af kongehuset.Derudover kom også pandemien til at påvirke med færre gæster ved dåben.
Ingen apanage
Den nye svenske prins vil ligesom sine storebrødre være en del af tronfølgen og er nummer syv i den den svenske tronfølge efter sin far, prins Alexander og prins Gabriel.Men den nye prins får ikke apanage og skal derfor engang i fremtiden finde en mulighed for at forsørge sig selv.