9. sep. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Yderst sjældent: Prinsesse Kate deler private og hjertevarme familieoptagelser

Prins William og prinsesse Kate med deres tre børn, prins Louis, prinsesse Charlotte og prins George. 
Prins William og prinsesse Kate med deres tre børn, prins Louis, prinsesse Charlotte og prins George.
Foto: Will Warr/AFP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Kate har delt en privat og rørende video af sig selv og prins William samt deres tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Efter et hårdt kræftforløb er prinsesse Kate færdig med sin behandling.

Prinsesse Kate delte den lykkelige nyhed mandag aften på Instagram, hvor hun blandt andet meddelte, at hendes fokus nu er at forblive kræftfri.

De seneste ni måneder har familiens støtte uden tvivl været noget af det vigtigste for prinsessen, og det er tydeligt i det nye Instagram-opslag.

Kate har nemlig også delt en privat video af sig selv og prins William samt deres tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Vidoen er optaget af Will Warr under familiens sommerferie i Norfolk, hvor de nød velfortjent kvalitetstid sammen. I den korte film er der flere hjertevarme øjeblikke mellem prinsesse Kate og sine tre børn, der blandt andet har brugt masser af tid i naturen.

Man får desuden flere små - og yderst sjældne - glimt af personlige og kærlige øjeblikke mellem Kate og William.

I videoen ser man også prinsesse Kates forældre, Carole og Michael, der også tilbragte en del af sommerferien sammen med familien.

Se den rørende video herunder:

Læs mere om: