Se de skønne billeder: Prinsesse Kate overraskede skolebørn med picnic
Da prinsesse Kate deltog i Chelsea Flower Show mandag eftermiddag, gav hun en gruppe britiske skolebørn en stor overraskelse, ved at dukke op til deres picnic.
Gruppen bestod af børn fra 10 forskellige folkeskoler, som var samlet til det traditionsrige arrangement.
Den særlige picnic havde formålet om at få flere børn ud i naturen, og det er meningen, at sådanne arrangementer skal inspirere unge mennesker i Storbritannien til at bruge mere tid i det fri.
Ud over en skøn picnic, besøgte Kate og børnene også de forskellige haver. De studerede blandt andet de farverige blomster og spændende insekter.
Derudover var de en tur forbi The Samaritans Listening Garden, som er en særlig have, hvor man kan tale frit om alt, man har på hjerte. Flere af lærerne fra de forskellige skoler oplyste bagefter, at prinsesse Kate havde været “vidunderlig” og “meget god med børnene”.
En 10-årig elev fortalte de fremmødte journalister, at hun og prinsesse Kate havde talt om deres fælles interesse for frugt og grøntsager.
- Vi talte om, hvor fascinerende det er at se, hvordan mad vokser. Vi talte om jordbær, og hvordan det tager tid for dem at vokse, og hvor givende det er at spise dem derefter, fortalte den glade pige, som hedder Romasia.
Se alle de skønne billeder fra dagen i galleriet herunder:
Prinsesse Kate overraskede skolebørn med picnic