Sarah Ferguson med ny bog: Vil dele budskabet med børn og børnebørn
Sarah Ferguson er udkommet med en ny børnebog.
"Wonder in the Woods" er den første bog i den nye serie om kaninerne Flora and Fern, som har fællesskab og bæredygtighed i centrum.
"Det var mit mål at give læserne et vigtigt budskab om kraften i fællesskabet og det at være forbundet med verden omkring dig, en etos, som jeg mener er en integreret del af en bæredygtig fremtid. Dette er noget, som jeg stræber efter at dele med mine børn og børnebørn, og jeg er så begejstret for at dele det med jer alle i min nye bog," skriver hun i et opslag på Instagram, som du kan se herunder:
Snart mormor til fire
Sarah Ferguson er mor til døtrene prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, og så er hun mormor til tre børnebørn med endnu et på vej.
Prinsesse Beatrice er nemlig gravid igen.
Hvis man tilfældigvis er i nærheden af London, signerer Sara Ferguson sine bøger i Gerrards Cross boghandel i udkanten af byen lørdag formiddag.