22. jul. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Så sødt! Der gemmer sig en skjult detalje på William og Kates billede af prins George

Prinsesse Charlotte og prins George. 
Prinsesse Charlotte og prins George.
Foto: Victoria Jones/AP/Ritzau Scanpix
Storbritanniens prins George fylder 11 år den 22. juli.

Mandag den 22. juli kan prins George fejre sin 11-års fødselsdag, og det har prins William og prinsesse Kate markeret ved at dele et helt nyt billede af fødselaren.

Prins William og prinsesse Kate har delt det nye billede, som Kate har taget, på Instagram, hvor det vælter ind med kærlige lykønskninger til prins George.

Det royale par har også delt billedet på det sociale medie X, og her kan man se en detalje, som ikke er synlig på Instagram.

Om håndleddet bærer den nu 11-årige tronarving nemlig et venskabsarmbånd, der ser ud til at matche det, som prinsesse Charlotte havde på tidligere på måneden, da hun sammen med prinsesse Kate gæstede Wimbledon.

Det ubeskårede billede, som viser den skjulte detalje, kan ses ved at klikke på opslaget herunder:

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-22/20240714-160256-L-4000x6000ma.jpg
Prinsesse Charlotte med sin mor, prinsesse Kate.
Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-22/20240714-160256-L-4000x6000ma-%281%29.jpg
Venskabsarmbåndene om prinsesse Charlottes håndled.
Foto: Aaron Chown/Ritzau Scanpix

Da prinsesse Charlotte blev spottet med de fine armbånd, var der flere der spekulerede over, om det mon var inspireret af de venskabsarmbånd, som er populære blandt Taylor Swift-fans.

Prins William havde nemlig både Charlotte og George med til en af Taylor Swifts koncerter, da hun i juni var forbi London for at optræde, og her var begge børn begejstrede for at møde popstjernen.

Læs mere om: