Prinsesse Kate og prins Williams børn stod for sød sommerferie-overraskelse
Prins William og prinsesse Kate stod i spidsen for en hyggelig familiedag, da fredag dukkede op ved Royal International Air Tattoo sammen med tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.
Royal International Air Tattoo er verdens største militære luftshow, som finder sted på den britiske Royal Air Forces områder i Fairford i England og finder sted over tre dage.
Ved prinsefamilien af Wales' ankomst var deres første stop ifølge Hello! en tur inde i det store luftfartøj C-17, der var med til at transportere dronning Elizabeths kiste før hendes begravelse sidste år.
Herefter fik familien en rundvisning forbi flere helikoptere og fly. Børnene så ud til at hygge og more sig under udflugten. Det er første gang, at prinsesse Charlotte på otte og prins Louis på 5 år er med til Royal International Air Tattoo. Deres storebror, prins George, der fylder 10 år i næste uge, var med i 2016.
Ifølge Telegraph var det en stor overraskelse, at prins William og prinsesse Kate havde deres tre børn med til arrangementet.
Børnene har sommerferie fra deres skole Lambrook School, der ligger tæt på familiens hjem Adalaide Cottage i Windsor. Det er sjældent, at Kate og William har deres børn med på officielle opgaver eller til offentlige arrangementer i ferieperioderne, som de normalt afholder privat.
Se billeder af Wales-familiens dejlige familiedag i galleriet øverst i artiklen.