Læs også
Dronning Elizabeths begravelse: Her er alle de vigtige tidspunkter du skal kende
Forældrene til prinsessen af Wales, Carole og Michael Middleton, er nu ankommet til Westminister Abbey i London, hvor de sammen med den britiske kongefamilie vil deltage i dronning Elizabeths begravelse.
Begravelsen finder sted kl. 12. dansk tid.
Gæstelisten til den triste begivenhed består af statsledere og kongelige fra store dele af verden, og det forventes at omkring 2000 mennesker vil deltage i begravelsen i kirken i det centrale London.
Indtil dronning Elizabeths død den 8. september var Kate hertuginde af Cambridge, mens hendes nye titel er prinsesse af Wales.
Se øjeblikket hvor Carole og Michael Middleton ankommer til Westminister Abbey i galleriet øverst i artiklen.