Prinsesse Anne er så glad for disse ruskindsstøvler med læderdetaljer, at hun har dem i flere farver
Prinsesse Anne har gennem årene vakt stor opsigt med sin særlige stil.
Den 73-årige britiske prinsesse er blandt andet kendt for at holde liv i elskede tøjgenstande. Hun er således flere gange blevet spottet i outfits, der er flere årtier gamle, ligesom hun også har genbrugt både kjoler og frakker, der tidligere har tilhørt dronning Elizabeth.
Senest har prinsesse Anne fået en stor kærlighed til et par ruskindsstøvler med læderdetaljer fra The House of Bruar. Anne er faktisk blevet så vild med støvlerne, at hun har dem i flere forskellige farver.
De er dermed blevet fast inventar i hendes klædeskab.
De knælange støvler har en lav blokhæl og har læderfrynser på siden.
Ifølge Hello Magazine blev prinsessen spottet i støvlerne for første gang i marts 2023. Det skete, da hun gæstede Cheltenham Festival sammen med sine gode ven Andrew Parker-Bowles.
Da hun og Andrew Parker-Bowles, som desuden er gudfar til Annes datter Zara, gæstede Cheltenham Festival, bar prinsesse Anne støvlerne i en brun udgave.
For nylig var Anne iført støvlerne i en sort udgave, da hun i februar deltog i en mindehøjtidelighed for kong Konstantin.
Se billederne af prinsesse Anne med de særlige støvler i galleriet øverst i artiklen.