22. maj. 2024
Af Louise Rømer

Prins William måtte undvære Kate til havefest - men havde selskab af andre familiemedlemmer

Havefest på Buckingham Palace
Prins William var vært for en af de traditionsrige havefester på Buckingham Palace på vegne af sin far, kong Charles.

Regnene silede ned, men det var ikke noget, der satte en stopper for den gode stemning i haven nær Buckingham Palace tirsdag eftermiddag.

Prins William stod i spidsen for arrangementet på vegne af sin far, kong Charles, der fik en cancer-diagnose tidligere på året. Heller ikke prinsesse Kate var til stede. Hun gennemgår pt. behandling for cancer.

Heldigvis kunne prins William glæde sig over at have selskab af flere andre familiemedlemmer til havefesten, der bliver afholdt flere gange hvert år.

"I løbet af hvert år inviteres over 30.000 gæster til at tilbringe en afslappet sommereftermiddag i de smukke haver ved Buckingham Palace. Havefester er en vigtig måde for medlemmer af den kongelige familie at tale med en bred vifte af mennesker fra alle samfundslag," lyder beskrivelsen på kongehusets hjemmeside.

Du kan se billederne fra arrangementet øverst i artiklen.

Læs mere om: