På trods af kræftsygdommen: Denne ugentlige opgave fortsætter kong Charles med
Det var noget af et chok, da Buckingham Palace mandag aften meddelte, at kong Charles havde fået diagnosticeret kræft.
Sygdommen blev fundet i forbindelse med den planlagte operation, kongen skulle gennemgå for forstørret prostata.
Hoffet har ikke meddelt, hvilken type kræft der er tale om, men at kongen nu modtager den passende behandling for sygdommen.
I den forbindelse er det også blevet understreget, hvad der ventes, at kong Charles kan under sit sygdomsforløb.
Han er blevet rådet til at udskyde sine opgaver ude i offentligheden, men ifølge pressemeddelelsen vil kongen ”fortsætte med at påtage sig statsligt og officielt papirarbejde, som han plejer”.
Ifølge BBC, der tirsdag morgen var i kontakt med premierminister Rishi Sunak, som understreger, at han er i fast kontakt med kongen, vil en ugentlig opgave fortsætte med at være en del af kong Charles’ hverdag.
For på trods af sygdommen fortsætter kongen med at have et ugentligt møde med Rishi Sunak. Akkurat som de plejer.
Derudover giver Rishi Sunak over for BBC også udtryk for, at han er glad for, sygdommen blev opdaget tidligere, lige som at han ønsker kongen en god bedring.