5. jul. 2023
Af Catja Klarskov

Nu skal kong Charles krones for anden gang: Sådan bliver dagen

Kong Charles og dronning Camilla 
Kong Charles og dronning Camilla
Foto: Li Ying Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix
Kong Charles og dronning Camilla deltager senere i dag i en højtidelig ceremoni, hvor kongeparret bliver kroningsfejret i den historiske St Giles' Cathedral i Edinburgh.

Kong Charles og dronning Camilla har i dag et fornøjeligt program, hvor de under den kongelige uge i Skotland bliver kroningsfejret med optog i gaderne samt en højtidelig ceremoni i St Giles katedralen i Edinburgh.

Det skriver Hello Magazine.

Kroningsfejringen, der også blev afholdt i kølvandet på dronning Elizabeths kroning, beror på en række ritualer og starter klokken 14:15, dansk tid, på Edinburgh Slotsplads med et folkeligt optog på 100 personer, der alle repræsenterer en skotsk samfundsgruppe.

Ritualet begynder med, at folket symbolsk afhenter ”The Honours of Scotland”, der er Storbritanniens ældste kronjuveler, og fragter dem fra Edinburgh Slot til The Parliament Square, der befinder sig ved den vestlige indgang til St Giles katedralen, hvor kongeparret, ifølge Hello Magazines program for dagen, vil ankomme knap en time senere.

Kronjuvelerne, der dog bliver fragtet til katedralen med militær- og politieskorte, har en central rolle under ceremonien, der efterfølgende bliver afholdt i katedralen til ære for regentparret.

Kong Charles og dronning Camilla havde deres formelle kroning i maj 2023 i Westminster Abbey i London, og dagens ceremoni er derfor en højtidelig fejring af kongeparret.

Klokken 14:05 dansk tid forlader det kongelige optog regentparrets skotske residens, Holyroodhouse, og her gør prins William og prinsesse Kate det britiske kongepar selskab.

Når det kongelige optog ankommer til katedralen, bliver der afholdt en højtidelig ceremoni, hvor kong Charles desuden vil blive præsenteret for kronjuvelerne.

Ceremonien bliver afslutningsvis markeret med en salut på 21 skud, der lyder fra Edinburgh Slot.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: