Måtte undvære Kate: Carole Middleton fik selskab af dronning Camilla
Hvert år tiltrækker Royal Ascot en masse prominente gæster, og det er gennem årene blevet til et af de helt store kongelige højdepunkter.
Tidligere på ugen var der et hav af kongelige gæster til det populære hestevæddeløb, heriblandt det britiske kongepar og prins William.
Prinsen var der uden sin hustru, prinsesse Catherine, som er i behandling for kræft.
Til gengæld fik han selskab af sine svigerforældre, Carole og Michael Middleton, der viste sig offentligt for første gang siden datterens kræftdiagnose.
Billeder fra dagen viser, at prins William tog sig godt af sine svigerforældre, der smilende hyggesnakkede med de andre gæster.
Man kan desuden se, at Carole Middleton fik sig en god snak med dronning Camilla, inden de gik hen mod deres pladser.