Lækker frakke og knælange støvler: Prinsesse Kate i marineblåt luksuslook
Traditionen tro var den britiske kongelige familie til julegudstjeneste i Sandringham juledag.
Blandt gæsterne var blandt andre prins William og prinsesse Kate med deres tre børn, George, Charlotte og Louis.
Til julegudstjenesten var prinsesse Kate iført et marineblåt luksuslook bestående af en lækker frakke fra Alexander McQueen samt knælange støvler fra Gianvito Rossi og en hat fra Juliette Millinery.
Ifølge Royal Fashion Police bar prinsessen desuden et par helt særlige øreringe.
Det var nemlig prinsesse Dianas gamle safirøreringe, som Kate havde lånt. Øreringenes blå farve matchede resten af hendes julelook.
Prins William og prinsesse Kate var ikke de eneste gæster ved julegudstjenesten. Også kong Charles og dronning Camilla var der.
Der var desuden en yderst overraskende gæst til stede. Læs mere om det i artiklen herunder: