26. jun. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Hertuginde Sophie bar funklende diadem for første gang: Plejer at være blandt prinsesse Kates favoritter

Hertuginde Sophie. Indsat foto af prinsesse Kate. 
Hertuginde Sophie. Indsat foto af prinsesse Kate.
Foto: Aaron Chown/Victoria Jones/Pool/Ritzau Scanpix
Hertuginde Sophie bar et helt særligt diadem, da hun gæstede gallamiddagen på Buckingham Palace tirsdag aften.

Tirsdag aften var kong Charles og dronning Camilla værter for en fornem gallamiddag i forbindelse med statsbesøget fra Japans kejser Naruhito og kejserinde Masako.

Blandt gæsterne var hertuginde Sophie, som dukkede op til gallamiddagen i en smaragdgrøn silkekjole, der ifølge Royal Fashion Police er fra Suzannah London.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-26/20240625-221743-3-4096x2728ma.jpg
Hertuginde Sophie.
Foto: Aaron Chown/Ritzau Scanpix

Det var dog ikke kjolen, som tiltrak mest opmærksomhed, men derimod valget af diadem.

Hertuginden har tidligere båret flere forskellige diademer, men tirsdag aften bar hun den såkaldte ”Lotus Flower Tiara”.

Det har vakt stor opsigt, da det funklende diadem faktisk er blandt prinsesse Kates favoritter.

Prinsesse Kate var ikke selv blandt gæsterne til gallamiddagen, da hun stadig er i behandling for sin kræftsygdom.

Det var allerførste gang, at hertuginde Sophie bar diademet, som sidst blev båret af Kate ved en reception på Buckingham Palace i december 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-26/20221206-230731-3-4000x5092ma.jpg
Prinsesse Kate bar sidst diademet i december 2022.
Foto: Victoria Jones/Pool/Ritzau Scanpix

Læs mere om: