8. apr. 2025
Af Maria Hoang

Hertuginde Meghan med skræmmende afsløring: Sjælden komplikation opstod efter fødsel

Hertuginde Meghan. 
Hertuginde Meghan.
Foto: Nathalia Angarita/Reuters/Ritzau Scanpix
I sin nye podcast afslører hertuginde Meghan, at hun blev ramt af en alvorlig komplikation, efter hun fødte.

Tirsdag har hertuginde Meghan haft premiere på sin nye podcast, "Confessions of a Female Founder", og i premiereafsnittet kommer hun med en skræmmende afsløring.

Hendes gæst i det første podcast-afsnit er hertugindens nære ven Whitney Wolfe Herd, som har stiftet dating-app'en Bumble, og de to har en kedelig fællesnævner.

– Vi havde begge to meget ens oplevelser, selvom vi ikke kendte hinanden på det tidspunkt, men efter vi fødte, fik vi begge svangerskabsforgiftning, fortæller Meghan ifølge People i podcasten.

Meghan fortæller ikke, om komplikationen opstod efter fødslen af sønnen Archie eller datteren Lilibet, men hun kalder oplevelsen for en "medicinsk forskrækkelse".

Ifølge sundhed.dk er svangerskabsforgiftning en tilstand med forhøjet blodtryk og proteinstof i urinen. Tilstanden opstår oftest i den sidste del af graviditeten, men kan altså også opstå efter. I sjældne tilfælde kan det føre til, at man får krampeanfald ledsaget af bevidstløshed.

Svangerskabsforgiftning behandles medicinsk ved at give blodtrykssænkende medicin. Opstår tilstanden under graviditeten, kan man også sætte fødslen i gang.

Whitney Wolfe Herd medgiver da også, at svangerskabsforgiftningen var et chok:

– Der er virkelig tale om liv eller død, slår hun fast.

Mere om: