Er det ikke? Dronning Camilla støder på kongeligt familiemedlem på officielt besøg
Der er en del at se til for dronning Camilla.
Onsdag var hun på officielt besøg, som er det første, siden hendes mand kong Charles meddelte, at han havde fået kræft.
Det skriver Independent.
Det kommer dog efter, at parret er blevet set på vej i kirke for et par dage siden.
Dronningen besøgte kunstnerstudiet Kindred Studios, hvor hun oplevede en lang række kunstneriske kreationer.
Hun mødte også de dygtige kunstnere bag malerierne, skulpturerne og meget mere.
Det var under besøget, hun pludselig stødte på et velkendt ansigt.
For dronning Camilla var meget betaget af særligt et maleri, hun kom forbi. Og det har muligvis noget med motivet at gøre.
Det var nemlig et smukt portræt af prins William og prinsesse Kates datter prinsesse Charlotte.
Kunstneren er Mercedes Carbonell, som har malet det ud fra et portræt, der blev sendt ud i forbindelse med hendes toårs fødselsdag i 2017.
- Dronningen syntes virkelig godt om billedet. Jeg synes, Charlotte ligner dronning Elizabeth på det fotografi, lød det fra Mercedes Carbonell efter det kongelige besøg.
Camillas besøg i det London-baserede kunststudie kommer kun få dage efter hun har tilbragt tid med kong Charles i hjemmet i Sandringham.
Det ventes dog, at hun bliver i London, da hun torsdag er vært ved en reception i anledningen af et 100-års jubilæum.