Læs også
Elegante hertuginde Catherine gør det igen: Bjergtagende i hvid
Det meste af den kongelige familie var torsdag med til at fejre dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum ved den flotte Trooping the Colour-parade.
Blandt de mange flot klædte kongelige var også barnebarnet Lady Louise, 18, der er datter af prins Edward og grevinde Sophie.
Lady Louise var iført en smart, cremefarvet hat med sløjfedetalje, der ifølge Daily Mail er kreeret af den britiske hatte-guru Philip Treacy.
Og det viser sig, at Lady Louise havde lånt hatten af sin mor grevinde Sophie.
Ifølge Daily Mail har grevinde Sophie haft kreationen på ved selvsamme arrangement, Trooping the Colour, tilbage i 2009.
Lady Louise bar, udover mors hat, også en elegant kjole med hvidt og pink blomsterprint samt en meget lys, rosa jakke.