18. maj. 2024
Af Majken Munk

Dronning Camilla blev spurgt til kong Charles’ helbred: Hendes svar gemte på en kæk stikpille

Kong Charles og dronning Camilla
Kong Charles og dronning Camilla
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix
Dronning Camilla er blevet spurgt til, hvordan det går med kong Charles, men i sit svar sendte hun også en stikpille.

I slutningen af april kunne det britiske kongehus meddele, at kong Charles endelig kunne vende tilbage til sine officielle pligter.

Han har i længere tid været sygemeldt ovenpå en kræftdiagnose.

Kongen har dog vedholdt med enkelte pligter under sin sygemelding, men meldte fra til alle de opgaver, der var uden for privaten.

Kong Charles har nu i et par uger været vendt tilbage til pligterne, og derfor er det naturligt at høre til, hvordan det har påvirket ham.

Det blev dronning Camilla spurgt til under et arrangement.

Det skriver People.

Torsdag var dronning Camilla gæst ved en fejring af litteratur i Lamb House i byen Rye, hvor hun blev spurgt til, hvordan det går med den 75-årige konge.

Da dristede dronningen sig til at svare på spørgsmålet, men samtidig sende en stikpille til sin mand.

Hun svarede, at kong Charles ”har det bedre”, før hun konstaterede ”altså hvis han kunne opføre sig ordentligt”.

Dronning Camilla uddybede ikke, hvad hun præcis mente med sin kommentar.

Tidligere har kongens nevø Peter Phillips udtalt, at kong Charles har givet udtryk for, han synes, det går for langsomt med sin bedring.

Dermed kunne det tænkes, at hustruen altså har ment, at kong Charles måske glemmer at passe på sig selv.

Læs mere om: