5. jul. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Buckingham Palace bekræfter: Kong Charles har accepteret Rishi Sunaks afgang

Kong Charles. Indsat foto af Rishi Sunak. 
Kong Charles. Indsat foto af Rishi Sunak.
Foto: Henry Nicholls/Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix
Efter valget den 4. juli er Rishi Sunak ikke længere Storbritanniens premierminister. Det bekræfter Buckingham Palace.

Storbritannien har fået en ny premierminister.

Efter valget den 4. juli er Rishi Sunak trådt tilbage som leder af Det Konservative Parti og premierminister efter nederlaget til Labour-partiet.

I en udtalelse bekræfter Buckingham Palace, at kong Charles har accepteret Rishi Sunaks afgang.

Det skriver BBC.

Fredag formiddag var den nu forhenværende premierminister en tur forbi Buckingham Palace for at meddele kongen om sin afgang.

Billeder viser, at politikeren ankom til slottet sammen med sin hustru, Akshata Murty, og her blev de mødt af Sir Clive Alderton, som er kongeparrets privatsekretær.

Den nye premierminister bliver Labour-lederen Keir Starmer, som også skal en tur forbi Buckingham Palace, hvor kong Charles skal udnævne ham.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-05/20240705-121534-4-2800x1864ma.jpg
Rishi Sunak ankom til Buckingham Palace fredag formiddag sammen med sin hustru.
Foto: Jonathan Brady/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs mere om: