17. aug. 2022
Af Christinna Braun

20-årig varetægtsfængslet: Ville slå dronning Elizabeth ihjel med flere 1000 år gammelt våben

Dronning Elizabeth. 
Dronning Elizabeth.
Foto: Ritzau Scanpix
En 20-årig mand sneg sig ind på Windsor Castle og sagde ”Jeg er her for at slå dronningen ihjel”.

Dronning Elizabeth var den 25. december sidste år på Windsor Castle sammen med sin nærmeste familie – heriblandt prins Charles og hertuginde Camilla – og mens kongefamilien hyggede sig indenfor, udspillede noget af et drama sig udenfor på grunden.

Her var en 20-årig mand mødt op på grunden med en armbrøst ”for at slå dronningen ihjel”, skriver Express.

Manden var maskeret, da han blev anholdt på slottets grund, og i retten den 17. august kom det frem, at manden skulle havde sagt ”Jeg er her for at slå dronningen ihjel”.

Det er ikke første gang, voldsomme hændelser er opstået nær den kongelige familie. Læs mere om det herunder.

Mediet skriver yderligere, at manden er sigtet for dødstrusler og for at være i besiddelse af et farligt våben.

Manden blev spottet på overvågningenskameraerne, da han forcerede et hegn med en rebstige, skriver Ritzau via BT.

"Sikkerhedspersonalet blev alarmeret få sekunder efter, at manden trængte ind på området," lyder det i en erklæring fra Londons politi ifølge BT.

Heldigvis nåede han ikke at trænge ind i nogle af slottets bygninger.

Han er indtil videre varetægtsfængslet indtil 14. september.

Læs mere om: