Fik støtte af datteren: Skandaleramt kong Juan Carlos overrasker med besøg i Paris
For anden gang på kun en måned er kong Juan Carlos, 85, rejst fra sin faste bare i Abu Dhabi til Europa.
Først var han sammen med sin familie gæst ved kong Konstantins begravelse i Athen den 16. januar.
Personlig invitation
Og i torsdags overraskede han så med et besøg i den franske hovedstad i godt selskab med sin datter prinsesse Cristina.
Det var den spansk-peruvianske forfatter og nobelprismodtager Mario Vargas Llosa, som havde inviteret kongen til at overvære ham blive medlem af Det Franske Akademi ved en højtidelig ceremoni.
Det Franske Akademi er det øverste organ i Frankrig vedrørende fransk sprog.
Akademiet har 40 medlemmer, der er udpeget på livstid og selv vælger selv nye medlemmer.
Kong Juan Carlos har boet i Abu Dhabi, siden han i 2020 gik frivilligt i eksil efter anklager om blandt andet hvidvask.